Brugerbetingelser & Privatlivspolitik

 

A. BRUGERBETINGELSER: Indledning

Brickshare-platformen (“Platformen” eller “Brickshare”) udbydes på adressen brickshare.dk af selskabet Nordic Property Exchange AB, org. nr. 559075-2233 (“Selskabet”) med kontor på Vesterbrogade 149, 1620 København V. Selskabets kan kontaktes på tlf. +45 71992622, samt via e-mail på hello@brickshare.dk.

Invitationer og kontaktoplysninger

Ved at besøge brickshare.dk har du mulighed for at give os dine kontaktoplysninger, såfremt du ønsker at inviteres til at bruge Platformen.Du skal oplyse dit navn og e-mail. Du skal sikre, at din e-mailadresse er korrekt og opdateret.Vi kontakter løbende de brugere, der inviteres til at prøve Brickshare. Vi kan desværre ikke garantere, at alle vil blive tilbudt at prøve Brickshare. Vi har ret til vilkårligt og uden særlig begrundelse at udvælge de brugere, der tilbydes at prøve Brickshare.

Ansvar og ansvarsbegrænsning

Brickshare er som udgangspunkt ansvarlig efter dansk rets almindelige regler. Brickshare har dog intet ansvar for eventuelle fejl og mangler på Platformen, herunder såfremt denne periodisk måtte være ude af drift. Vi vil hurtigst muligt rette eventuelle fejl.

Immaterielle rettigheder

Brickshare har ophavsret og ejendomsret til brickshare.dk, herunder hjemmesiden og funktionerne i Brickshare, samt øvrigt indhold. Gengivelse, kopiering, fremvisning, overdragelse, offentliggørelse eller anden form for brug af indholdet på Brickshare må ikke finde sted uden Brickshares forudgående skriftlige samtykke. Du kan dog downloade og kopiere informationer og materiale til personlig og ikke-kommerciel brug. Varemærker eller logoer må ikke gengives, kopieres, fremvises, overdrages eller offentliggøres i nogen form, uden at vi først har givet skriftligt samtykke hertil.

Lovvalg værneting

Brugerbetingelserne og enhver tvist, der udspringer af disse betingelser, er underlagt dansk ret og skal behandles ved en dansk domstol.

Kontakt

Har du brug for at kontakte os, kan du skrive til hello hello@brickshare.dk eller ringe til os på 71 99 26 22.

B. PRIVATLIVSPOLITIK

Personoplysninger: Generelt

Personoplysninger er enhver type information, som kan henføres til en fysisk person. Når du benytter Platformen indsamler og behandler vi en række sådanne informationer. Det sker eksempelvis, hvis du tilmelder dig vores nyhedsbrev, bliver tilbudt at registrere dig som bruger eller i øvrigt anvender Platformen.For at få fuld adgang til Platformen, skal du ytre ønske herom som beskrevet nærmere i brugerbetingelserne.Ved sådan eventuel oprettelse indsamler vi oplysninger, som kan udgøre personoplysninger (“Personoplysninger”), herunder eksempelvis følgende:

  1. Dit navn, eventuelt virksomhedsnavn, placering, email-adresse, telefonnummer og adgangskode til din brugerkonto.
  2. Dit personnummer, eventuelt CVR-nummer eller andre offentligt udstedte identifikationsnumre, såvel som din fødselsdato, for at kunne godkende din identitet.
  3. Dine IP-adresser, platforme og placering, du bruger til at skabe adgang til Platformen, som vil blive forbundet til din brugerkonto.
  4. Yderligere personoplysninger, som du vælger at oplyse til os.

Dataansvarlig

Selskabet optræder som dataansvarlig for modtagne Personoplysninger.

Retsgrundlag

Grundlaget for behandling af Personoplysninger udgøres af aftale, samt i visse tilfælde en konkret interesseafvejning, jf. persondataforordningens artikel 6, stk. 1, litra b) og f).

Digital kommunikation

Når du registrerer dig på Brickshare, giver du samtykke til, at vi løbende kan kontakte dig på din e-mail om Brickshare angående eksempelvis din brug af Brickshare, produktrelaterede nyheder og brugerundersøgelser om Brickshare.

Sikkerhed

Vi har truffet tekniske og organisatoriske foranstaltninger mod, at dine oplysninger hændeligt eller ulovligt bliver slettet, offentliggjort, fortabt, forringet eller kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med lovgivningen.I tilfælde af et sikkerhedsbrud, der kan medføre en kompromittering af dine personoplysninger, giver Selskabet dig besked herom indenfor 72-timer via e-mail med oplysninger om omfanget af sikkerhedsbruddet, hvilke data, der er berørt, samt hvilke foranstaltninger og handleplaner, der er blevet iværksat for at begrænse og gensikre enhver mulig skade eller misbrug af dine personoplysninger.

Formål

Vi anvender Personoplysninger til følgende formål:

  • For at muliggøre Platformens funktion som online platform for investering i fast ejendom.
  • Registrering samt oprettelse af dig som bruger samt muliggørelse af et sikkert login på Platformen.
  • Kommunikation med dig i form af nyhedsbreve og andre produktnyheder.
  • Optimering samt videreudvikling af Platformen.
  • Levering af målrettede annoncer og kampagner.

Periode for opbevaring

Personoplysninger opbevares i det tidsrum, der er tilladt i henhold til lovgivningen, og vi sletter dem, når de ikke længere er nødvendige.Perioden afhænger af karakteren af den specifikke personoplysning og baggrunden for opbevaring. Det er derfor ikke muligt at angive en generel tidsramme for, hvornår informationer slettes, men vi anser en periode på 10 for vejledende.

Videregivelse af oplysninger

Personoplysninger kan videregives til selskaber, som du har udtrykt interesse i, samt øvrige selskaber i det omfang dette er nødvendigt for at opfylde Platformens funktion som investeringsplatform. Videregivelse kan endvidere ske til Brickshare A/S, Brickshare AIFM A/S eller koncernforbundne selskaber til samme formål.

Databehandlere

Vi benytter en række tredjeparter til opbevaring og behandling af data, herunder personoplysninger. Disse behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke anvende dem til egne formål. Vi anvender kun databehandlere i EU eller i lande, der sikrer Personoplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.

Dine rettigheder

Som bruger af Brickshare har du følgende rettigheder:Som registreret har du ret til at få dine personoplysninger slettet. BrickShare vil dog i nogle tilfælde forbeholde sig retten til at enten begrænse eller afvise en sletning, såfremt disse personoplysninger er nødvendige for at kunne overholde særregler eller kunne forsvare et retskrav. Som registreret har du ret til at få indsigt i, hvilke personoplysninger vi behandler på dig.Du kan, når som helst anmode om et dataudtræk af alle de data, der behandles på dig. Dine data vil blive leveret hurtigst muligt, dog altid med svar indenfor 4 uger.Som registreret har du ret til at få transporteret din data til en anden dataansvarlig. Dine data vil blive leveret som et regneark i Microsoft Excel-format, der kan overføres til en anden dataansvarlig. Som registreret har du ret til at få berigtiget forkerte eller unøjagtige oplysninger, der behandles om dig. Som registreret har du ret til at trække et samtykke tilbage, såfremt du ønsker at standse eller begrænse en behandling af dine personoplysninger.Henvendelse herom kan ske til hello@brickshare.dk.Hvis du vil klage over vores behandling af dine personoplysninger, har du også mulighed for at tage kontakt til Datatilsynet.

Platformen er ejet og publiceret af:

Nordic Property Exchange AB

Vesterbrogade 149

1620 København V

Org. nr. 559075-2233

Danmark

hello@brickshare.dk

Ejendomsinvestering made easy

+60 millioner i crowdfundet beløb
Sælg dine aktier til markedspris
+6000 brugere på platformen
Modtag løbende udbytte